lotus

HVID LOTUS

LÆNKET MED GRØN NAVLESTRENG

TIL FORGIFTET DYND

HVID LOTUS KUN NÆRET MED LØGNE OM FRIHED

 DYNDEN TAPPER DENS LIVSSAFT

FORMULDER DENS BEGÆR EFTER HIMLEN

06.12.2025

og .. ?

 

og hvad er der bag den hvide åbning 

silkehvide/snehvide dør 

forsigtigt ind over tærsklen 

sagte skidt, et slugt suk 

og en sød smag på tungen 

stopper op 

ser

kun

månelys fanget i metal

morgenfrossent blankt sølvspejl

kviksølvssølvspejl

rækker ud 

og stopper 

og kigger 

og dybe mørkebrune

kastanjerkerner kigger tilbage

og kigger 

og stopper

og rækker ud 

et hjerteslag og et øjeblik 

svøbes hånden i spejlblankt vand/glas

merkurs /portal/vindue 

hånd møder månelys 

hånd forvinder 

og hånd bliver til hænder 

og

12.12.2025

og og silverfox

og det brager og den springer op som tutten på en trykkoger i dit køkkenalrum       og et vildt hvæsen fra en hidsig hugorm og klik og klik sagde edkedelknappen 
og sagde klik for det buldrer og brager bagved 
og en skypumpe 
og trykkogertutten fløj op i forløsning som en Apollopil med månedrømme og/ 
og lod det dansende gas og skidt og møj regne ned 
og landede blødt i fed puddersukkerflødeskum og kælkede ned af flødebakken
og der stod den på vid gab og sang dens sirenesang 

og mærkede dens vibrationer i sjælen fra dens sang og mærkede flødekælken

og de mahognibrune kælkebjælker glide mod den hvide åbning 

og hjertet slog tre slag 

og hvad er der bag den hvide åbning  

og hjertet slog tre slag 

og månebørnene fra balagervej tittede hovederne frem og bød velkommen 

og tærsklerne blev skumgummibløde og smeltede om børnene og kælken 

og en let og svag og en brise løftede deres lyse lokker 

og hvem er i og hvor sås vi sidst og og hvorfor er dine øjne grå 

og små bønnegrønne spire ud fra pandebenet spirer mod blå himmel 

og brisen gennem pandebenet

og grå bliver til blå

og et rødt asketræ i midten af lunden udstødt af de andre asketræer

og vådt/kviksølvs græs og rødderne i det våde græs og 

og eneret på den nærende undergrund

og og og rød dryppende fra kronen en fødsel og en fødsel af en sølvhvid ræv 

og sølvhvidrævehale mellem benene bades i rødt blod

og små røde forårsnellikker sprang op af jorden og dansende blade og her danser 

og her danser de røde nelliker og der danser de røde nelliker og her danser nelliker og nelliker og nelliker og nelliker 

og nelliker og månebørn og drømme om sølvhvide ræve

10.12.2025

fragmter

med hænderne bundet på ryggen, øjnene lænket til skoene og et blidt kys på panden 

gid græsset var så vådt jeg bare kunne synke igennem det 

men her ligger jeg ved siden af dig, og kan ikke trække vejret 

(grådkvalte skrig i baghovedet 

siger 

ingen noget?)

og du svøber mig ind i cellofan, kalder det skæbne kalder det kærlighed og jeg føler mig tryg og varm og jeg kan ikke trække vejret 

og jeg elsker dig og jeg ved ikke hvorfor 

hænderne ryggen, øjnene lænket til og et blidt på panden 

gid græsset var så jeg bare kunne igennem det 

men her jeg ved siden af dig, og kan ikke vejret 

(grådkvalte skrig baghovedet 

siger 

ingen noget?)

og mig i cellofan, skæbne kalder kærlighed og tryg og varm og kan ikke vejret 

elsker dig men ikke hvorfor 

hænderne, øjnene, panden

græsset var jeg 

jeg dig vejret

skrig

cellofan og skæbne 

hvorfor 

11.2025

verlan

 på bytter kortisol på om bytter vrangen ægte ææææ,ægte + hommage lækkert -> vénere vrede, edevr om bytter på man sig, ææætge krakilsk labil i et væl læv te i , havd mde ta srivke sdåna at bttye om på bgsotvarene, at på, bttye om hlee det, adhv ishv gej evskr det lehe i verlan, l'envers

skriftlig opkast

Mens årstiderne dirrer, udklækker ordsproget, nye sætninger springer op. Lysere dage og flere ord i munden.

Jeg længes tilbage. Mundlænkens fravær, et fyldt hoved og verbal opkast. 

Årstiden dirrer, og minder mig om det ansvar, der ligger ude i horisonten og ulmer. Et ansvar jeg gemmer mig for, 
som jeg gemmer mig for skriveøvelserne, dagbogenskriven, færdiggørelsen af min lommebog. 

Et dyr i lampen 
Dirren i surroundsound
En dæmon i rummet? 

Tanker, der flakker og ikke kan finde sin plads. Glitchmode.

Ingen struktur. 

Farverige billeder fylder mit hovede, men jeg kan ikke sætte ord på dem.
Google oversæt og ordnet.dk er faste inventarer i mit fanekatalog.
Jeg elsker at skrive og jeg hader at skrive.

24

jeg læser hendes tektser. min hjerne går i tomgang og mit hjerte forvandler sig, ligesom hendes, langsomt til en partybus, hvor musikken spiller for højt til, at man kan tænke. 

dødsangst, vandmangel, fuldmåner, pytknapper.

frygten for at glemme 

frygten for alle verdens væmmelige trusler.

vandmangel, fuldmåner og pytknapper. 

frygten for forstokkethed.

min hjerne vil hellere lave bogstavrim, end at tænke på fremtiden. 

siddende fattet bag rattet i overhalingssporet. ensrettet, færdselsretning fremtiden. 

fødevaremangel, floder, fremtidsangst og følelsen. markedsfølelsen. frygtfølelsen.

frygten for den dag man ikke længere har fatningen.

der skal ikke meget til før jeg mister fatningen. fatningen over mine frygter, mit tankemylder. 

mit trojanske føl. tankemylder, der, som kampklare græske krigere, stormer frem, og besætter det trætte krigsoffer. 

tankermylderet bliver stopept af et forsvundet ord. jeg slår op i ordnet. krigsoffer. 

hvor bliver tankestrømmene af, når jeg ikke siger dem højt? 

og frygten for at glemme. 

særligt frygten for at glemme, sætter sig fast i mig. 

og jeg blev slået helt ud.   

jeg glemmer meget. 

jeg glemmer min angst.

jeg glemmer det ord, jeg vil bruge i min tekst. jeg slår op i ordborgen igen
(“…” den anden blev væk.)

så jeg kigger på billedet.

ligner portaler, 

lidt uhyggeligt, samtidig meget spændende 

blankt for enden 

får lyst til at gå på opdagelse i det 

ligner en bane, der er lagt for én

bane uden synlig ankomststed 

portaler og spejle 

og drømme 

sorte drømme, og hvide drømme 

drømme om måner og trusler.